Hvert år har vi på FGU Vest i Varde en dag, hvor vi tager på en kulturel tur, hvor formålet både er det faglige og det sociale. I år tog vi ikke så langt væk. Vi besøgte det forholdsvis nye, meget flotte og spændende museum FLUGT i Oksbøl.
Vi startede med en 2-timers travetur gennem skoven omkring museet sammen med de to dygtige historieformidlere Trine og Troels fra Vardemuseerne. Her fortalte de en masse omkring livet i Oksbøl, med opbygningen af flygtningelejren i slutningen af krigen og frem til 1949. Det var en smule vildt at forestille sig, at der havde boet godt 35000 mennesker derude.
Eleverne blev inden turen i skoven opdelt i mindre grupper, hvorefter de blev udstyret med en kuffert, en hemmelig rekvisit og en flygtnings identitet. Undervejs på turen med de mange fortællinger var det vigtigt at lytte godt efter. Alle hold manglede nemlig en rekvisit fra en af de andre holds kufferter. Det lykkedes. Da vi var turen rundt, og de byttede kufferter blev åbnet, havde alle valg rigtigt. Rigtig godt gået.
Efter frokosten, hvor køkkenet havde sørget for 3 slags sandwich, juice og kage, var der mulighed for at komme gennem museets udstilling med audioguides.
En lærerig og god dag med masser af grin, hygge, læring og aktivitet på tværs af holdene.