Prøvereglement for FGU VEST

Håndbog for eksaminatorer, censorer og administratorer i forbindelse med prøveafholdelse på FGU VEST.
Håndbogen kan hentes som pdf her Prøvereglement for FGU VEST

Formål

Formålet med prøvehåndbogen er at fastlægge procedurer og ansvarsfordeling i forbindelse med afholdelse af prøver på FGU VEST.
Håndbogen er med til at sikre, at hele FGU VEST har et redskab, således at prøverne planlægges, afvikles og administreres ensartet for hele institutionen, og at prøverne afholdes efter gældende regler.

Håndbogens grundlag
Håndbogen er udarbejdet på baggrund af nedenstående love og bekendtgørelser:

Lov om Forberedende Grunduddannelse Lov nr. 697 af 8. juni 2018
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=201718
Bekendtgørelse om Forberedende Grunduddannelse Bek. 479 af 26. april 2019
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=208987
Bekendtgørelse om prøver og eksamen på erhvervsrettede uddannelser Bek. nr. 41 af 16. januar 2014
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=161427
Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Bek. nr. 262 af 20. marts 2007
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=25308
Ministeriets vejledning til Klager over prøver
https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/proever-og-eksamen/klager-over-proever

Hvem har ansvar for hvad i forbindelse med prøveafholdelse?
Institutionens ledelse har som udgangspunkt det overordnede ansvar for prøverne
Institutionen kan udpege en prøveplanlægger.
Prøveplanlæggeren har ansvar for:

  • Planlægning af prøverne
  • Administration i forbindelse med prøverne
  • At prøveafholdelsen sker eftergældende regler

Eksaminator har ansvaret for:

  • At prøven i de enkelte fag/fagområder afholdes efter gældende læseplaner og prøvevejledninger

Derudover er det prøveplanlæggeren, der tilser, at prøvereglementet og håndbogen er opdateret.

Hvem indstiller eleven til prøven?

  • Tilmeldingen til et fag/fagelement er på én og samme tid en tilmelding til prøven i det pågældende fag/fagelement
  • Institutionen kan i specielle tilfælde fritage elev for at gå til prøve. Denne fritagelse og begrundelsen herfor skal fremgå af elevens forløbsplan
  • Eleven går til prøve i matematik, dansk eller dansk som andetsprog senest ved afslutningen af det niveau, der er fastsat i elevens forløbsplan
  • Udover de almene fag aflægger eleven prøve i ét fag efter udtræk
  • Udtræk foregår i administrationen under ledelsens opsyn
  • Udtrækket meddeles eleven tidligst 21 dage før og senest 7 dage før prøvedatoen
  • Når en elev opnår niveau 3 i sit fagtema, aflægger eleven også prøve heri.
  • Merit er kun en mulighed ved et HF-forberedende forløb. I givet fald skrives dette ind i elevens uddannelsesplan og forløbsplan, når eleven indskrives på FGU

Hvordan informerer institutionen eleven om prøverne?
Allerede ved undervisningens start informerer underviseren eleven om de almindelige og evt. fagspecifikke regler for prøver – det gælder følgende:

  • Prøveperioden
  • Antallet af prøver
  • Regler evt. udtræk af prøvefag
  • Regler for prøveafholdelse – herunder prøveform, eksaminationsgrundlag, bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier
  • Afleveringer og frister
  • Særlige prøvevilkår
  • Omprøve

Prøvegrundlag
For alle prøver på FGU gælder det, at der skal foreligge skriftlige eksaminationsgrundlag, bedømmelsesgrundlag og vurderingskriterier, hvilket både elev og censor skal være bekendt med.

Hvad er eksaminationsgrundlag?
Eksaminationsgrundlaget er det faglige stof eller materiale, som der skal eksamineres ud fra, og skal gøre det muligt for eleven at vise sine opnåede kompetencer.
Det kan fx være en opgave, en tekst læst i undervisningen eller produkter, som eleven har udarbejdet og være indeholdt i elevens præsentationsportfolio eller måske et stykke praktisk udført arbejde.
Eksaminationsgrundlaget skal tage afsæt fagets/fagtemaets væsentlige mål og krav.
Institutionen udvælger de mål og krav inden for fag- og kompetencemål, som institutionen vurderer som væsentlige.
Eksaminator er ansvarlig for udvælgelse af målene. Bemærk alle mål og krav ikke at indgå i eksaminationsgrundlaget.
Det er vigtigt, at eleven de mål, som skolen vurderer som væsentlige.

Hvordan håndteres plagiat/snyd?
Det er vigtigt at pointere, at det skal være elevens egne og selvstændige besvarelser.
Ofte vil opgaver lægge op til, at der anvendes citater, tabeller mv. -her er det vigtigt og et krav, at kilden opgives.

Hvis der før, under eller efter prøven opstår en formodning om, at en elev på uretmæssig måde har:

  • Fået hjælp.
  • Udgivet en andens arbejde for sit eget.

Skal det omgående indberettes til skolens ledelse.
Hvis det viser sig, at der er hold i angivelsen, og at dette har haft indflydelse på bedømmelsen, er det bortvisningsgrund – dette gælder også ved evt. gruppeprøve – her har hver især ansvaret for opfyldelse af de formelle krav.

Hvordan håndteres uregelmæssigheder i forbindelse med prøveafholdelse?
Hvis en eksaminand udviser forstyrrende adfærd eller ikke overholder gældende regler, kan denne bortvises.
I mindre alvorlige tilfælde får eleven i første omgang en advarsel – sidder eleven også denne overhørig, er det bortvisningsgrund.

En bortvisning betyder også bortfald af en karakter.
Ved en bortvisning har eleven allerede brugt 1 prøvegang.

Opdager institutionen derimod væsentlige fejl og mangler, kan institutionen tilbyde ombedømmelse eller omprøve.

Ved fejl og mangler af særlig grov karakter, kan institutionen vælge helt at annullerer den pågældende prøve og foranstalte en omprøve.

Bedømmelsesgrundlag

Bedømmelsesgrundlaget vedrører de produkter, processer og præstationer, der gøres til genstand for bedømmelse.
Det er institutionens opgave at klarlægge, hvilke elementer der skal indgå i bedømmelsen og med hvilken vægt.
Bedømmelsesgrundlaget kan godt være det samme som eksaminationsgrundlaget – det er blot vigtigt, at det tydeligt fremgår, hvilke dele der er med i bedømmelsesgrundlaget.
Eleven skal kende bedømmelsesgrundlaget.
Eleven kan fx godt have fremstillet et produkt, uden at selve produktet bliver bedømt. I stedet bedømmes elevens mundtlige fremlæggelse.

Bedømmelseskriterier

  • Bedømmelseskriterierne skal bruges til at beskrive, i hvilken grad eleven lever op til de væsentlige mål.
  • Bedømmelseskriterierne skal være konkrete i forhold til fagets/fagtemaets mål, så eksaminator og censor er enige om, hvor vægten i bedømmelsen skal lægges.
  • Bedømmelseskriterierne skal være fastsat af institutionens eksaminator, og censor og elev skal være informeret herom.
  • Den prøveafholdende institution har både rette og pligten til at fastsætte og konkretisere de enkelte prøvers bedømmelseskriterier.

Før prøven

Prøveplanlæggeren har ansvar for:

  • Tilmelding til prøverne til STUK sker rettidigt
  • At prøveplanen udfærdiges med dato, tid, lokale, forplejning
  • Kontakt til censornettet
  • At være ressourceperson ved evt. tvivlsspørgsmål og uregelmæssigheder
  • At koordinere ansøgninger og bevillinger af særlige prøvevilkår jf. paragraf 18

Eksaminator har ansvar for:

  • At informere eleven om regler og rammer for prøven
  • At være behjælpelig med, at elever med særlige behov får søgt herom
  • At udfærdige censormaterialer – dvs. eksamensgrundlag, bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier til prøven
  • At udfærdige en tidsplan for prøvedagene
  • At klargøre prøvelokalet – herunder hvis der skal bruges særlige hjælpemidler
  • At sende materialer til censor 5 hverdage før prøvens afholdelse

Planlæggeren har ansvaret for:

  • At der foreligger karakterlister til den pågældende prøve.
  • Praktisk info til eksaminator og censor om fx forplejning.
  • Information om, hvem der er prøveansvarlig på den pågældende dag, og hvordan denne kan tilkaldes.

Eksaminator har ansvaret for:

  • Modtagelse af censor.
  • Aftale med censor om rollefordeling, eksamensgrundlag, bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier.
  • Sammen med censor at sikre en god og tryg prøvesituation.
  • At orientere om, at både eksaminator og censor tager notater til brug ved evalueringen, og at disse er af en sådan karakter, at de kan anvendes ved en evt. klagesag.
  • At tilkalde den prøveansvarlige ved uregelmæssigheder.

Prøveansvarlig har ansvar for:

  • At modtage og arkivere karakterlister.
  • At behandle evt. klagesager.
  • At følge op på evt. uregelmæssigheder under prøven.
  • At informere om og planlægge eventuelle omprøver.

Eksaminator har ansvaret for

  • At voteringen og bedømmelse forgår efter gælden regler.
  • At sikre, at eleven har forstået bedømmelsen og begrundelsen herfor.
  • At sikre underskrifter af karakterlister efter hver prøvedag.
  • At aflevere karakterliste til administrationen efterhver prøvedag.
  • At opbevare notater og andet relevant prøvemateriale indtil klagefristen er udløbet og indtil en evt. klagesag er afgjort – dog mindst et år.

Generelle regler for censorer

  • Censorer skal have specifik kompetence inden for det fag/fagtema, som de er censor i.
  • En censor må ikke være ansat på samme institution, hvor de skal virke som censor.
  • Der må ikke forekomme individuel gensidig og gentagen censur over en periode på 2 år.
  • Den prøveafholdende institution er ansvarlig for, at censor modtager alt relevant prøvemateriale senest 5 arbejdsdage før prøveafholdelse.
  • Censor er forpligtet til straks at kvittere for materialet og hurtigst muligt rette henvendelse til eksaminator, hvis der er tvivlsspørgsmål eller mangler materialet.
  • Censor er forpligtet til at påse og medvirke til, at prøven foregår efter gældende regler.
  • Hvis en censor efter dialog med den prøveafholdende institution stadig vurderer, at der er væsentlige uregelmæssigheder og mangler, kan censor afgive en skriftlig indberetning til institutionen. Kopi sendes til ministeriet (kontoret for prøver, evaluering og test – forkortet PET).

Beskikket censur

  • Styrelsen beskikker særlige censorer til prøverne.
  • Beskikkelsen koordineres fra styrelsen, som udsender information om, hvilke prøver, der er udtaget til beskikket censur og med hvilke beskikkede censorer.
  • Anvendelse af beskikket censur er en del af kvalitetssikringen og qua dette har de beskikkede censorer både en kontrollerende og vejledende rolle.
  • En beskikket censor skal afgive en rapport til styrelsen om forløbet. Det er vigtigt at pointere, at der IKKE er tale om en indberetning.
  • Udgifter til beskikket censur afholdes af den prøveafholdende institution.

Ordinær censur

  • Alle undervisere med fagspecifikke kompetencer kan udsendes som ordinær censor.
  • Institutionens prøveplanlægger udarbejder sammen med censornetværket censorplaner for institutionen, og undervisere informeres herefter om evt. censoropgaver.

Særlige prøvevilkår (paragraf 18)
Institutionen kan tilbyde elever særlige prøvevilkår, hvis disse har fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser eller tilsvarende – det gælder også elever, der ikke har dansk som modersmål.
Særlige prøvevilkår kan fx udmøntes i andre eller ekstra hjælpemidler eller tid. Det er dog en forudsætning at:

  • Funktionsnedsættelsen en dokumenteret.
  • Tilbuddet skal være med til at ligestille eleven med andre eksaminander altså ikke give bedre vilkår.
  • Tilbuddet ændrer ikke prøvens niveau.

Ansøgningen om særlige vilkår sendes tilden prøveansvarlige på et fortrykt skema.

Ansøgningen skal sendes senest 15. november i efterårsterminen og senest 15. maj i sommerterminen.

Omprøver

I tilfælde af, at en elev ikke opnår et resultat svarende til bestået, har eleven ret til en omprøve. Eleven skal være orienteret herom og skal straks efter det mislykkede forsøg henvende sig til den prøveansvarlige.

Regler for omprøve:

  • En omprøve afholdes hurtigst muligt og senest når den pågældende prøve afholdes ved institutionen igen.
  • Hvis en elev er forhindret i at gennemføreprøven fx pga. dokumenteret sygdom eller anden grund, skal denne tilbydes en omprøve snarest muligt evt. som sygeprøve.
  • Institutionen kan bevilge 2 omprøver, hvis det kan begrundes i særlige og usædvanlige forhold.
  • Hvis en elev, der er indstillet til prøve, ikke møder til den pågældende prøve, og der ikke er en lovliggrund til udeblivelsen, kan der ikke tilbydes omprøve.

Eksaminator syg
Hvis en eksaminand bliver syg umiddelbart før prøven eller under prøven, kontaktes den prøveansvarlige straks. Den prøveansvarlige prøver at finde en egnet afløser, kan dette ikke lade sig gøre, aflyses prøven, og en ny prøvedato planlægges snarest muligt

Censor syg
Hvis censor bliver syg umiddelbart før prøven eller under prøven, kontaktes den prøveansvarlige straks. Censors institution prøver at finde en egnet afløser – kan dette ikke lade sige gøre, aflyses prøven, og en ny prøvedato planlægge snarest muligt.

Eksaminand syg
I tilfælde af sygdom meddeler eksaminanden dette til institutionen før prøven.
For at kunne tilbyde sygeprøve/omprøve sygdommen dokumenteres i form af lægeerklæring eller lignende. Eksaminanden skal straks henvises til den prøveansvarlige for at aflægge Dokumentation og få bevilliget en sygeprøve.

I henhold til eksamensbekendtgørelsens kap. 10 kan en eksaminand indgive klage over en prøve.

Klagen skal være:

  • Individuel og rettet til institutionen
  • Skriftlig og begrundet.
  • Indgives senest 2 uger efter prøve.

Klagen kan omhandle:

  • Eksamensgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt det forhold til uddannelsens mål og krav.
  • Prøveforløbet.
  • Bedømmelsen.

Klagesagen behandles af den prøveansvarlige efter ministeriets klagevejledning – se nedenfor

Beviser på FGU
Der er 5 forskellige dokumenter, som bringes i spil, når en elev stopper sit FGU-forløb:

  • Kompetencebevis.
  • Uddannelsesbevis.
  • Bevis for forberedelseseksamen.
  • Bevis for enkeltfag.
  • Erklæring om gennemført undervisning.

Herunder kan du se, hvornår de forskellige dokumenter skal anvendes: