Min tid på FGU
– Fordomme Grundet Uvidenhed
– For 6 måneder siden, trådte jeg for første gang ind ad døren på FGU-vest. Jeg skal blankt erkende, at jeg var skeptisk og fyldt med fordomme. Jeg havde ikke særlige høje forventninger til hverken lærere, elever eller for den sags skyld undervisningen. Ligeledes var jeg også meget bevidst om, at jeg skilte mig meget ud fra mængden – FGU’s ”normale” klientel. Et klientel jeg normalt ikke omgikkes. De lignede ikke mig, havde ikke samme sociale status, klædte sig heller ikke lige som mig, havde ikke samme uddannelsesniveau osv. osv. Men, selvom jeg godt vidste, at det var mennesker jeg normalt ellers aldrig ville færdes med, så valgte jeg at gå ind i det med et åbent sind og med devisen om: hellere tale MED end OM dem. For måske kunne vi alle lære noget af det. Måske kunne vi komme fordommene til livs, for der var ingen tvivl om, at fordommene gik begge veje.
Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg kommer fra et helt andet miljø. Jeg er opvokset i det man nok vil betegne som en kernefamilie. Har gået på privat (kristen) skole fra 0 til og med 9 klasse. Har taget 9 klasse afgangseksamen med karakterer godt over gennemsnittet, (selvom jeg for nogen i starten blev opfattet som en dum blondine) bor i villa sammen med mine forældre, i Sønderrich (Sønderris), hvilket vist resulterede i, at jeg fik øgenavnet ”Richkid” af mine nye klassekammerater. Jeg vil nu ikke selv kategoriserer mig som en richkid, men jeg er rig på omsorg, kærlighed og forståelse fra mine allernærmeste og ja, jeg har aldrig prøvet at gå sulten i seng eller at mangle noget.
Man skal behandle sine medmennesker ordentligt, sådan er jeg i hvert fald blevet opdraget, for så bliver man også selv behandlet ordentligt. Så selvom jeg var skeptisk og havde fordomme, så tænkte jeg, at så længe jeg er bevidst om, at det er fordomme jeg selv har skabt, så kan de også ændres med et åbent sind og nysgerrighed.
Min tid på FGU-vest lakker nu mod enden. Mange af mine fordomme er gjort til skamme. Det har været et fantastisk halvt år. Jeg har lært utroligt meget – både på det menneskelige og personlige plan men så sandelig også fagligt. Jeg har blandt andet lært, at selvom vi mennesker er forskellige, kommer med forskellige baggrunde, så kan vi stadig lære af hinanden bare vi har respekt over for hinanden og acceptere hinanden. Dette har i hvert fald været med til at skabe det stærke fællesskab og sammenhold jeg oplever i klassen.
Personligt har jeg også udviklet mig meget. Jeg har fået selvtilliden tilbage, tør at stå meget mere på egne ben og stole på min intuition. Ja jeg har lært utrolig meget om mig selv. Jeg er blevet bedre til at mærke efter og sige fra også når nogen går over min grænse – selv min familie og venner har sagt, at de kan se og mærke en positiv udvikling hos mig.
Fagligt er jeg også blevet rigtig godt rustet til social og sundhedsuddannelsen, som jeg skal starte på efter sommerferien. Jeg glæder mig til at komme i gang med uddannelsen, men det er også med vemod i hjertet at jeg siger farvel til FGU-vest.
Jeg vil for evigt være taknemmelig for den fantastiske tid på FGU-vest. Det ville jeg ikke have været foruden. Gudskelov er vi ikke alle ens – men vi er alle mennesker.
Emilie E. Hansen