Elever fra Omsorg og Sundhed i Esbjerg og Varde har i den seneste uge knoklet for at hjælpe de afghanske flygtninge på Asylcenter Hviding.

I Varde har eleverne hjulpet en lokal ildsjæl med at samle tøj, legetøj, cykler og meget andet ind. I løbet af denne uge har de så samlet ind, ligesom folk har været forbi med ting de ville donere. Mandag blev det hele kørt til Hviding.
Eleverne på Omsorg og Sundhed FGU Vest Varde var fuldstændig blæst bagover af jeres næstekærlighed og omsorg for andre

Mandag og tirsdag var Omsorg & Sundheds holdet fra FGU Vest Esbjerg på besøg hos Hviding Asylcenter som opstart på et nyt spændende projekt.
Resten af året skal eleverne nemlig være besøgsvenner på Asylcentret, hvor de både skal lege med børnene, hænge ud med de unge og spise og lave mad med familierne på centret.
Eleverne har vist et kæmpe engagementet for projektet og havde inden besøget sørget for at indsamle både fodbolde, basketbolde og baskettøj fra private, virksomheder og foreninger.
Mandag og tirsdag fik eleverne til opgave at hjælpe med at sortere og uddele alt det tøj, sko og legetøj, som mange godhjertede mennesker har doneret over de sidste uger. Derudover fik eleverne sat gang i sjove lege med børnene på Asylcenteret.
Det har været to rørende og givende dage. Eleverne har knoklet og været helt fantastiske. De har fået så meget ros af personalet og beboerne på Asylcentret. Vi er MEGA stolte! 🤩

Har du spørgsmål eller ønsker du at booke en rundvisning og en personlig snak med en vejleder på en af vores 3 afdelinger? Så tøv ikke med at kontakte os på mail, så vender vi hurtigt tilbage og aftaler tidspunkt med dig.

Vi glæder os til at høre fra dig!