FGU Vest Direktør klar til at give stafetten videre efter succesfuld turn around. 

Direktør Britta Bendix har opsagt sin stilling med udgangen af 2022, klar til at give stafetten videre efter et succesfuldt turn around af FGU Vest’s økonomi og organisation. Britta vil hjælpe den nye direktør godt i gang i en to måneders overdragelsesperiode ultimo 2022. Britta har været utrolig glad for den opbakning og tillid hun har mødt fra både bestyrelsen og medarbejderne. En tillid som har bevirket at institutionen er kommet succesfuldt igennem en stor organisationsforandring på ganske kort tid. “Vi har fået skabt et rigtig godt lokalt FGU tilbud til de unge mellem 15-25 år i Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner, og den udvikling fortsætter skolen med at have fokus på. Vi er lykkes med at få de unge videre til job og uddannelse, og den nationale trivselsundersøgelse viser at vi har tårn høj trivsel blandt vores elever ” fortæller Britta Bendix.

 

Bestyrelsen har været utrolig glade for samarbejdet og den tryghed Britta har skabt omkring fremtiden for FGU Vest. “Vi er kede at skulle sige farvel til Britta, men ønsker hende alt det bedste for fremtiden” siger Brian Lyst bestyrelsesformand for FGU Vest.

 

Bestyrelsen ser frem imod en periode, hvor implementeringen af den daglige praksis for FGU Vest, forud for evalueringen af hele FGU-sektoren i 2023, er højeste prioritet. “FGU Vest er lykkedes med at implementere den helhedsorienterede undervisningstilgang, som var ønsket med FGU lovgivningen. En dagligdag hvor eleven er i fokus, og hvor læring foregår i autentiske læringsmiljøer med elevernes egne produkter og projekter”, fortæller Brian Lyst.

 

Der vil blive igangsat en rekrutteringsproces i august måned, med henblik på at besætte direktørposten pr. 1/11 2022.

Har du spørgsmål eller ønsker du at booke en rundvisning og en personlig snak med en vejleder på en af vores 3 afdelinger? Så tøv ikke med at kontakte os på mail, så vender vi hurtigt tilbage og aftaler tidspunkt med dig.

Vi glæder os til at høre fra dig!