Så blev 1. semester afsluttet på FGU Vest Varde og der blev afholdt dimission for 8 elever, der er klar til at komme videre.
Temaet i årets dimissionstale var omkring de muligheder der åbnede sig efter gennemført skoleforløb på FGU og om det at træffe nogle valg for ens tilværelse og påvirke ens egen livsretning.
Skolelederen havde forinden dimissionstalen snakket med eleverne omkring deres udbytte af deres ophold på FGU. Her er nogle udsagn:
✔ Jeg har været igennem en personlig og faglig udvikling.
✔ Det har været et rart sted – Jeg har følt mig tryg.
✔ Jeg har fået nye venskaber
✔ Jeg har fået den hjælp, jeg har haft brug for
✔ Jeg har fundet min vej i livet.
Ovenstående udsagn er naturligvis noget, der gør os glade og stolte – for det er netop det vi gerne vil med vores uddannelse.
Fra personalet på FGU skal der lyde et stort tillykke til de unge mennesker og et held og lykke på deres videre vej.
Husk at I må(skal) kigge ud og besøge os igen 😉
Vil du se mere om FGU Vest Varde, så kig her https://fguvest.dk/varde/