FGU Vest Esbjerg har UGE SEX på skemaet og i den anledning kom Nanna fra Reden Esbjerg og holdt oplæg i klasserne. Nanna satte gang i mange gode tanker og drøftelser.
– Som ung er det vigtigt at kende sine grænser. Nanna lærte os om, at det er ok at mærke efter og sige fra. Det hjalp mig, sagde Vickie.
– I den kultur, jeg kommer fra, giver det ikke rigtig mening at skulle arbejde med emnet UGE SEX. For mig personligt vil det først være relevant, når jeg engang bliver gift. Jeg går mere i skole for at lære faglige ting som dansk og matematik, sagde Foura.
– Jeg kan godt lide, når vi drøfter vores holdninger. I vores klasse er vi trygge ved hinanden og det er i orden ikke altid er være enige. Vi er unge og vi står hele tiden i nye dilemmaer. Snakken med Nanna fik mig til at tænke over ting, som jeg ikke plejer. Det var fedt, sluttede Robert.
På FGU Vest Esbjerg handler det om dannelse og uddannelse. Om at finde sin egen vej og blive klog på sig selv og verden omkring sig. Tak til Nanna fra Reden Esbjerg for de gode oplæg.
FGU Vest – din vej til uddannelse og job