Produktionsgrunduddannelsen (PGU)
For dig, der lærer bedst med hænderne
På produktionsgrunduddannelsen lærer du ved at arbejde praktisk og bruge dine hænder i hverdagen. Samtidig bliver du bedre til dansk og matematik, fordi det, du lærer, hænger sammen med det arbejde, du laver.
Din undervisning vil være cirka en tredjedel teori og to tredjedele praksis og tager udgangspunkt i et fagligt tema, som du selv vælger. Der er flere forskellige at vælge i mellem på alle vores tre skoler, som ligger i Esbjerg, Varde og Ribe.
Undervisningen foregår det meste af tiden på et værksted, hvor du arbejder med det faglige tema, du har valgt. Et værksted kan være mange ting, for eksempel et køkken, et computerlokale eller et smedeværksted. Derudover har du dansk/dansk som andetsprog, matematik og PASE (Privatøkonomi, Arbejdslære, Samarbejdslære og Erhvervslære), men i kortere tid ad gangen, og altid med fokus på det, du bruger i praksis.






Du kan gå på PGU på alle vores skoler
Esbjerg
FGU Vest Esbjerg er et sted med et stærkt studiemiljø. Her lægger vi stor vægt på fællesskab og trivsel. Der er plads til alle og du møder du mange unge mennesker, der ligesom dig er i gang med at finde deres vej.
Varde
På FGU Vest Varde er der tid og ro til fordybelse. Du bliver en del af et mindre hold med tæt kontakt til underviserne. Vi har et stærkt fællesskab og et godt sammenhold på tværs af klasserne.
Ribe
Hos FGU Vest Ribe er naturen og Ribe Vikingecenter de nærmeste naboer, som begge har stor indflydelse på din dagligdag. Det er en lille skole, men med højt til loftet og med stærkt sammenhold i klassen og på tværs af hele skolen
Det bedste ved FGU er, at vi er meget ude at prøve tingene. Det kan være, at vi besøger et plejehjem, en børnehave eller vuggestue. Vi får tingene i hænderne i stedet for at sidde stille ved bordene og skrive.
Elev på omsorg og sundhed, FGU Vest Esbjerg
Er du klar til dit næste eventyr?
Hos os får du mere end bare undervisning. Du får oplevelser, venner for livet og en hverdag fuld af muligheder.
Tag første skridt mod din fremtid i dag!