Velkommen til PGU Esbjerg
Find din egen retning på PGU
Når du starter på PGU på FGU Vest Esbjerg, skal du vælge et fagligt tema. Det bliver den linje, som kommer til at forme din hverdag og den undervisning, du møder i dit forløb. Temaet hjælper dig med at træne de praktiske og faglige kompetencer, du kan få brug for i et fremtidigt job eller uddannelse.
Skulle du i løbet af dit forløb finde ud af, at du har valgt forkert, er det helt okay. Sammen med din kontaktlærer kan du altid tale om dine muligheder og skifte til et andet fagligt tema, hvis det giver mere mening for dig. Det vigtigste er, at du trives og udvikler dig.
På FGU Vest i Esbjerg finder du seks forskellige faglige temaer, som hver især tilbyder noget unikt. Her kan du dykke ned i praksis, lære gennem virkelige opgaver og blive en del af et stærkt fællesskab både på dit eget hold og på tværs af holdene på hele skolen.
Hvis du trykker på boksene nedenfor kan du læse meget mere om de enkelte faglige temaer, se billeder, møde underviserne og finde historier fra elever, der går- eller har gået her.
Omsorg og sundhed
Drømmer du om at arbejde med mennesker? På Omsorg & Sundhed lærer du at kommunikere, samarbejde og støtte både børn og ældre i hverdagen.
Mad og ernæring
Er du god til at holde hovedet koldt og arbejde i højt tempo? På mad og ernæring er du med til at planlægge, producerer og serverer mad til rigtige mennesker hver eneste dag.
Industri
Er du nysgerrig på, hvordan idéer bliver til færdige produkter? På Industri arbejder du med metal, maskiner og moderne produktionsteknikker. Du lærer at måle, tegne og bearbejde præcist og sikkert.
Kommunikation og medier
Her arbejder du praktisk i vores værksted, hvor du både designer på computeren og skaber fysiske prototyper og produkter. Du får også mulighed for at arbejde kreativt og lære at bruge professionelle værktøjer fra både grafisk og industrielt design.
Byg, bolig og anlæg
Er du ikke god til at sidde stille, og drømmer du om at bygge og skabe med hænderne? På Byg, Bolig & Anlæg arbejder vi praktisk med materialer, maskiner og værktøj og kobler det med teori, så du bliver klar til fremtiden.
Turisme, kultur og fritid (DSA)
Sebastian genfandt glæden ved livet på FGU
Da jeg var lille, sagde jeg altid, at jeg skulle være læge. Det var bare sådan en tanke, jeg gentog uden rigtigt at vide hvorfor. Men i 10. klasse gik det op for mig, at mine karakterer skulle ligge langt højere, hvis jeg skulle i nærheden af at blive læge.
Jeg har altid godt kunne lide at bruge mine hænder og min styrke. Derfor begyndte jeg på byg, bolig og anlæg på FGU Vest, hvor jeg kunne prøve mange forskellige ting af. Jeg har været i praktik som tømrer og som havnearbejder, og efter det var jeg slet ikke i tvivl længere: Jeg skulle ikke være læge, jeg skulle lave noget noget med hænderne.
Da jeg kom på FGU ændrede alting sig for mig. Jeg har aldrig rigtigt følt, jeg passede ind i folkeskolen. Jeg har tit følt mig udenfor, og det var svært at finde et fællesskab, hvor jeg hørte til. På FGU er det helt anderledes. Her føler jeg mig set, hørt og respekteret. Underviserne er de bedste, jeg nogensinde har haft, og jeg har fået tætte venner. Det har virkeligt ændret mit liv.
Nu er jeg i gang med at finde ud af, hvad jeg gerne vil. Måske skal jeg på Rybners og uddanne mig som tømrer, måske skal jeg ned på havnen og arbejde.
Er du klar til dit næste eventyr?
Hos os får du mere end bare undervisning. Du får oplevelser, venner for livet og en hverdag fuld af muligheder.
Tag første skridt mod din fremtid i dag!