Turisme, kultur og fritid... eller Event
Kan du lide idéen om at være med til at skabe oplevelser for andre mennesker? På Turisme, kultur og fritid, som i daglig tale kaldes Event, lærer du at udvikle, planlægge og afvikle events lige fra små aktiviteter til større arrangementer.
Undervisningen er projektbaseret og tager ofte udgangspunkt i virkeligheden. Måske afprøver du rollen som turistguide, eller måske laver du et kunstværk og står for hele ferniseringen selv. Vi arbejder på skift med turisme, kultur og fritid, og du er med til at finde vinklen og udvikle de forskellige events og oplevelser.
I sommerhalvåret tilbringer du tre timer to dage om ugen på Vikingecentret, der ligger lige på den anden side af vejen. Her er du i kontakt med gæster fra hele verden og laver aktiviteter, som enten er jeres egne idéer eller udviklet i samarbejde med centret.
Til daglig har vi fokus på at styrke dine sociale kompetencer og dit samarbejde med andre. Kort sagt får du lov til at øve dig i trygge rammer og vokse i dit eget tempo.
Kom i praktik og prøv kræfter med dine drømme i virkeligheden
Hver uge har du også dansk, matematik og PASE (privatliv, arbejdsliv, samarbejdslære og erhvervslære). Det lyder måske tungt, men det er din nøgle til at klare dig godt både i uddannelse eller i job. Vi kobler det må den praktiske undervisning og gør det relevant og tilpasset dig. Det betyder, at du lærer på en måde, der giver mening – ofte væk fra den traditionelle skolebænk.
Har du lyst til at prøve kræfter med en linje, hvor du får ansvar, kreativ frihed og mulighed for at skabe oplevelser, som andre husker?
Elev på event i Ribe
Underviser på turisme, kultur og fritid
Er du klar til dit næste eventyr?
Hos os får du mere end bare undervisning. Du får oplevelser, venner for livet og en hverdag fuld af muligheder.
Tag første skridt mod din fremtid i dag!
