Kære elever og forældre

Vi glæder os til at se alle nye elever på FGU Vest efter sommerferien. Skolestarten for nye elever er mandag den 4. august på vores skoler, og alle nye elever vil modtage et velkomstbrev i deres e-Boks med information om opstarten på enten Esbjerg-, Ribe- eller Varde-skolen.

Første skoledag er fra kl. 8.15 til 14.15, og her vil I alle blive taget godt imod af vejledere, kontaktlærere og ikke mindst alle vores andre kollegaer.

I opstartsperioden vil der være mulighed for at få tilknyttet en mentor/buddy-ordning, hvor vores fortsættere vil hjælpe jer nye elever med at blive en del af fællesskabet på skolerne.

Til orientering starter fortsættereleverne torsdag den 31. juli, så de kan være med til at gøre skolerne klar til, at I nye elever begynder.

Vores skole – Din stemme – Din fremtid

Vi ønsker jer alle en rigtig god sommer!

FGU Vest

Har du spørgsmål eller ønsker du at booke en rundvisning og en personlig snak med en vejleder på en af vores 3 afdelinger? Så tøv ikke med at kontakte os på mail, så vender vi hurtigt tilbage og aftaler tidspunkt med dig.

Vi glæder os til at høre fra dig!