Åbent hus på FGU Vest Esbjerg ☀️
Er du eller dit barn i tvivl om, hvad der skal ske efter sommerferien?
Har du brug for ekstra tid til at prøve dig selv af, før du kan vælge dit næste skridt?
Måske er der fag, du har brug for at få forbedret. Eller måske trænger du til at være et sted, hvor du kan få styrket troen på dig selv og blive en del af vores fantastiske fællesskab, hvor der er plads til alle.
Vores elever er mellem 16 og 25 år, og går på FGU for at blive klar til og klogere på, hvilken ungdomsuddannelse der er næste bedste skridt ud fra hver deres individuelle forudsætninger, ønsker og mål.
Kig forbi torsdag d. 22. Juni kl 14-17, og tag gerne din familie eller en ven med. Kom og hør mere om, hvor mange muligheder der er på FGU, og se og hør elevernes egne oplevelser af at være FGU elev. Vi har højt til loftet, vi sætter elevernes trivsel højt og vi griner hver dag.
Eleverne glæder sig til at tage imod dig. 😊

Har du spørgsmål eller ønsker du at booke en rundvisning og en personlig snak med en vejleder på en af vores 3 afdelinger? Så tøv ikke med at kontakte os på mail, så vender vi hurtigt tilbage og aftaler tidspunkt med dig.

Vi glæder os til at høre fra dig!